Så er det atter tid til havelopper og plantemarked, som Haveselskabet Frederiksberg afdeling holder d. 2 maj 2020 i haven. Det er bare med at få sat kryds i kalenderen og gøre dig klar til naturens mange smukke fristelser og meget mere til din have.
Der står: Haveting er jo et vidt begreb! Vi nævner i flæng: STIKLINGER, LØG, HAVEREDSKABER, KRUKKER, MØBLER, HAVEBØGER & -BLADE, BUKETTER FRA HAVEN, HJEMMELAVET SAFT & MARMELADE, TØJ … OG ALT MULIGT ANDET. Så kik i dine gemmer, i udhuse og drivhuse, og tag alle de ting med, du gerne vil sælge.
Også i Frederiksberg afdeling rydder vi op i kælderen under Brøndsalen og sælger ud af de mange ting, der i tidens løb har samlet sig dernede. Der vil med garanti komme mange fine fund til altan og have! Når det gælder planterne, så er foråret jo den helt rigtige tid til at plante nyt. På markedet kan du sikkert finde både planter og krukker.
Det er gratis at deltage, både for deltagere og besøgende, men du skal selv medbringe bord, og der er ingen tilmelding. Læs mere her.