Søndag den 15. juni kl. 14-15
Hvad lyttede folk til og sang med på? Hvad lo de af og citerede for hinanden? Hvordan så tegnerne på verdenssituationen?
Det vores bedsteforældre grinede af er ikke nødvendigvis det samme, som vi synes er sjovt i dag. Eller måske er det? Det kan I teste på denne gratis omvisning i museets faste udstilling om humor og satire, hvor I vil møde nogle af de store navne, der har fået publikum til at grine igennem 175 år.
Omvisningen byder desuden på et kig ind i vores nye særudstilling Det var en anden tid. Det er gratis at deltage, når entréen til museet er betalt.
