Kom med til en meditativ og sensorisk lyd- og lysoplevelse med lydterapeut Ylenia Fiorini. Cisternerne åber op for denne udstilling fra den 8 august og frem til den 23 august 2023.
Til dette særarrangement kan du opleve de dunkle og kølige kamre, som udgør det tidligere vandreservoir gennem et meditativt lydbad skabt af gong, tibetanske syngeskåle og percussion. Du kan dykke ned i dette lydocean siddende, med lukkede øjne, eller gående rundt i udstillingen Weaving the Light af den sydkoreanske kunstner Kimsooja.