KU.BE er lukket frem til den 17. januar, så de starter året lidt senere, end de selv havde planlagt.

Regeringen har som bekendt valgt at lukke kulturhuse, spillesteder, teatre, biografer osv., og derfor er KU.BE lukket alle aktiviteter er aflyst frem til den 17. januar 2022.

Men de har alligevel herlige ting at glæde sig til i januar: Fra et nyindrettet rum på tredje sal til iværksætteri for børn og nye træningshold for voksne.

Det nye rum ligger på tredje etage for enden af løbebanen i det tidligere mødelokale – med store vinduer og flot udsigt. Der er sofa, fatboys og en PlayStation 5, som lige nåede at blive taget i brug med FIFA 22 inden nedlukningen. Blandt de øvrige spil er Just Dance 21, NBA 2K21 og RiMS Racing.

Foto: JTL