På brandmuseet kan du gå på opdagelse i udstillingen om de mere end 300 år, hvor brandvæsenet har passet på os og byen. Der venter spændende oplevelser for børn og voksne i alle aldre. Du kan leve dig ind i brandmændenes stolte og til tider dramatiske historie om indsatser ved katastrofer i både krigs- og fredstid og nogle af de store brande, hvor byen har været ved at brænde ned. Der er rig mulighed for at se, røre og gå på opdagelse i brandmændenes udstyr og udviklingen gennem tiden.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

”Børnenes brandstation”
Nysgerrige øjne og fingre vil finde mange spændende opdagelser, og i vores afdeling for de mindste kan fantasien få frit løb. Her kan børnene selv lege brandmænd og ambulancereddere, mens de lærer om brandsikkerhed, førstehjælp og hvad man skal gøre i tilfælde af brand.

Gratis entré for alle.
Brandmuseet har åbent tirsdag og lørdag kl. 10-14. Medmindre andet er meddelt (se boksen til højre og/eller på vores facebook-side). Udvidet åbningstid i vinter- og efterårsferien.

Kom og besøg Brandmuseet i efterårsferien, hvor du blandt andet kan opleve Ildefant-skattejagt og førstehjælpsaktiviteter. Derudover, så vil man naturligvis også kunne opleve deres normale udstilling, der omhandler brandvæsenet igennem tiden. I overensstemmelse med COVID-19-restriktionerne vil det være med god afstand og hygiejne. De har reduceret besøgstallet, så der kan forekomme ventetid på at komme ind. De har åbent mandag til fredag i uge 42, alle dage kl. 10-14.
 
Dit Vesterbro har været på besøg, så tag et kig med indenfor her.  I kan læse mere her eller følge med på brandmuseets Facebookside her.