Tæpper og hyggesnak foldes ud på græsset i Søndermarken. De gamle træer mærker på en augustdag bassen fra Stella Polaris festivalens store højttalere helt ned i rødderne. Turister og lokale slentrer på parkstierne, mens de iagttager Frederik VI’s historiske elementer som Apistemplet og Kineser-Øen eller går målrettet i retning af det underjordiske kunstunivers Cisternerne. Eller noget helt, helt andet.
For de to frederiksbergske kongehaver, Søndermarken og Frederiksberg Have, bruges flittigt til mange og stadig flere formål og er en populær destination for naturoplevelser, fællesskab og kulturelle tilbud. En undersøgelse foretaget af Wonderful Copenhagen konkluderer, at turisterne anser haverne for at være den største attraktion i kommunen, og næsten tre fjerdedele af borgerne mener, at de grønne områder er noget af det allerbedste ved Frederiksberg.
Besøgstallene er da også konstant stigende og det samme er interessen fra kulturudviklere, foreninger og virksomheder, der henvender sig til parkens forvaltere, Slots- og Kulturstyrelsen, med ønske om at afvikle begivenheder i et af de to parkområder. I takt med at både Frederiksberg og København udbygges med endnu flere boliger, vil interessen for områderne tilsvarende vokse fra både borgernes og aktørerne side.
Tage pulsen på behov og ønsker
Derfor er det relevant at tage pulsen på, om Frederiksbergs kulturhistoriske fristed kan udvikles til endnu større gavn og glæde for alle. Slot- og Kulturstyrelsen og Frederiksbergfonden har i et samarbejde udgivet rapporten Central Park på Frederiksberg, hvor interviews med arrangørerne har givet nye perspektiver på brugsmønstre og ønsker til fremtidige samarbejder inspireret af den brugerinddragelse, der har kendetegnet udviklingen af Central Park i New York, hvor forvalteren af kulturarven i et samarbejde med andre aktører har udviklet storbyens kendte parkanlæg.
”Central Park-rapporten handler om at bruge kulturaktørernes erfaringer på den rigtige måde – mange af dem er modtagere af støtte fra Frederiksbergfonden. I en statsdrevet slotshave skal de lokale arrangører af kulturtilbud tage store hensyn, og sådan skal det være. Så må man til gengæld fra Slots- og Kulturstyrelsens side forvente en korrekt og professionel betjening af arrangørerne. Rapporten giver udtryk for, at det er der kommet styr på, og det er jeg meget glad for. Frederiksberg Have og Søndermarken er elsket af velsagtens alle på Frederiksberg, så det daglige samarbejde mellem organisationen bag kongehaverne og byen Frederiksberg er meget vigtig,” siger Martin Dahl, direktør for Frederiksbergfonden.
Tilbagemeldingerne fra aktørerne har konkret ført til en mere gennemsigtig pris- og arrangementspolitik for udlejningen til arrangementer i slotshaverne, og styrelsen har udviklet længerevarende aftaler til aktører med erfaring i at gennemføre levedygtige arrangementer på havernes præmisser. Styrelsen har også ansat to arrangementskoordinatorer, der betjener aktørerne.
Behov for udvikling og tilgængelighed
Ifølge rapporten har de interviewede påpeget vigtigheden af tilgængeligheden i haverne, da de udgør et sted for rekreation, aktivitet og fordybelse. Dette ønske er Slots- og kulturstyrelsen lydhør overfor og vil gerne i dialog med parter, der ønsker at aktivere områder, der er tæt forbundet med havernes kulturhistoriske fortælling. Her peger Slots- og Kulturstyrelsen selv på området øst for Frederiksberg Slot. Heri indgår Haveselskabets Have, som arealer, der potentielt kan udvikles i samarbejde med nuværende og nye deltagere.
Som formand for Erhvervsrådet på Frederiksberg er det en udviklingsopgave viceborgmester Lone Loklindt bakker op om.
”Jeg synes, at det er meget trist at nogle af områderne er så lukkede om sig selv. Jeg så gerne, at man åbnede mere for noget, der kunne få værdi for endnu flere. F.eks. ved at bruge områderne mere aktivt som dyrkningsområde, fælleshaver eller en erhvervsmæssig aktivitet. Selvfølgelig er der visse begrænsninger på hvad et kulturhistorisk sted som haverne kan rumme, men det ville være klogt at involvere flere, der kan levere noget indenfor oplevelsesøkonomi og som kan genskabe tråden til fortiden, hvor det var et sted, der blev dyrket fødevarer. Både restauranterne Mielcke & Hurtigkarl og Fasangården er eksempler på at åbne for sådan en erhvervsmæssig aktivitet. På den måde er der et potentiale, der ikke er forløst i dag.”
