​​​​​​​Onsdag den 1. februar klokken 10 er der modeshow i Frederiksberg Rådhushal. Der er plads til cirka 100 stående gæster, og alle er velkomne. Først til mølle-princippet gælder.

Når Copenhagen Fashion Week løber af stablen i uge 5, er det endnu en gang med Frederiksberg som en af de mange kulisser. Brandet Lovechild 1979 viser nemlig dets bud på kommende sæsons mode ved et modeshow i rådhushallen.

Frederiksbergs borgere er velkomne til modeshowet, som begynder klokken 10. Der er dog kun stående pladser, og det er først til mølle-princippet, der gælder. Showet forventes at vare ca. 15 minutter.

Kilde Frederiksberg Kommune.

Foto ABW