Torsdag eftermiddag sendte Frederiksberg Kommune et påbud til Frederiksberg Forenede Boligselskaber v/ KAB om øjeblikkeligt at stoppe renoveringsarbejdet i de beboede lejligheder på Borgmester Fischers Vej nr 2 og 4. Det oplyser Frederiksberg Kommune i en pressemeddelse.
Påbuddet skyldes, at KAB – trods gentagne påbud – ikke har sikret beboerne mod spredning af sundhedsskadeligt byggestøv. Flere beboere har i de seneste dage kontaktet Frederiksberg Kommune og oplyst, at den påbudte sikring ikke er sket.
Byggearbejdet må først genoptages, når beboerne ikke længere har adgang til lejlighederne, eller når Frederiksberg Kommune kan godkende en plan for genoptagelsen.