Elsker du retro og vintage, så bør du lige tage et kig på Sct-Pauli’s skønne butik på Danas Plads 9. Her bugner der af samlerobjekter, massevis af fantastiske og originale plakater og fede designmøbler.
Den fine lille antikbutik har fokus på boligindretning, designmøbler, og unikke og sjove ting. De har bl.a. et stort udvalg af gamle originale vintage og retro plakater. Er du ude efter gamle emaljeskilte, vintage reklameeffekter, keramik & stentøj eller måske vintage armbåndsure, så går du heller ikke forgæves.
Vil du vide mere om butikken, så kan du følge med på Facebooksiden her eller gå direkte til hjemmesiden. Vil du gerne kigge forbi butikken, så vær opmærksom på, at den er åben hver onsdag. På lørdag d. 12 januar er der dog lørdag åbent fra kl. 11-14.
Dit Frederiksberg’s fotografer, Jesper Thode Larsen og Anne Witte, var på besøg forleden og fik taget disse stemningsbilleder.