Dirch Passer fik sin statue og Frederiksberg sin hyldest til ham…
Sådan lyder overskriften til de skønne billeder, som Michael P. Krog har delt med Dit Frederiksberg, og dagen havde også en ganske særlig betydning for Michael, som beretter; ‘Det skete en solrig sommerdag, kun 12 dage før han ville være fyldt 92 år. Revymuseets have var fyldt til bristepunktet med forventningsfulde fans, fredag den 6. maj og jeg tror alle var glade og tilfredse. Ikke mindst hans døtre Josefine og Dorte, som tog det røde klæde af den over 2 meter høje skikkelse i form af en ung, fremadstormende og hattehilsende Dirch Passer.
Du tænker måske; Hvem er ham Michael P. Krog. Jo, det er ham du ser til venstre på billedet i selskab med Dirch Passer i hjemmet på Kristian Zahrtsmanns Plads. Michael husker, at det var 1 – 2 år før Dirch’s død og fortæller; Han fortæller mig her om at han har mødt Kim Larsen og gerne vil lave et nummer ud af ham. Han fortalte at Kim L. havde en anden humor end hans. Og genfortalte en Kim-historie som eksempel. Han var hos grønthandleren og ville købe et æble. Men det kostede 30 kr. Så skulle Kim have sagt: Så kan du godt stikke det skråt op i røven! Hvortil grønthandleren svarede: Det kan jeg desværre ikke. Der sidder allerede en pære til 50!!
Michael har selv haft det privilegie at sidde på hans knæ for præcis 50 år siden; ‘Mens andre gik på barrikaderne i Paris og til ungdomsoprøret, blev mine forældre skilt. Jeg gik ned i Hellerup havn og græd mine modige tårer, hvor Saga studierne dengang lå. Der var udendørsoptagelser og jeg kunne herefter komme og gå som jeg ville. Det var i slutningen af folkekomediernes guldalder’. Dirch Passer spillede i 1968 med ’Min søsters børn vælter byen’. Det var året efter hans lykkelige comeback i Cirkusrevyen. ‘Den ligger stadig på Bakken, men – som han sagde – for ham var det Mount Everest. Siden interviewede jeg ham flere gange og kom også i hans hjem på Kristian Zahrtmanns plads på Frederiksberg. Jeg husker naturligvis hans genialitet på scenen, men især hans varme og nærhed bag. Hans følsomhed for ord.
Jeg skulle have interviewet ham omkring Tivolirevyen 1980 og så den derfor 5 gange. Jeg havde endda bidraget med nogle vittigheder, men det blev brat afbrudt den 3. september. Han stod foran et nyt liv, hvor den gamle revy lå bag ham og han skulle spille to-mandsrevy med Ulf Pilgaard. Han nåede det ikke, men vi som nåede at opleve ham på scenen, husker det altid og alle andre kan stadig nyde ham på film.
Dit Frederiksberg takker Michael P. Krog for at dele de skønne minder og ikke mindst, de dejlige billeder fra en solrig dag på Frederiksberg d. 6 maj.
Skal du forbi og hilse på Dirch, kan du finde ham ved Revymuseum Frederiksberg.
