Når vi taler om ledelse, tænker vi ofte på skabelse af resultater, hvor bundlinjen har et stærkt fokus. Vi tænker, ikke altid på mennesket i lederrollen eller på medarbejderne. I en tid hvor bl.a. trivsel og udvikling indgår i samfundsdebatten, etableres disse begreber også i organisationen, hvilket er med til at sætte rammen for lederskabet.

I denne artikel på lederweb argumenterer Linda Lykke, Cand. mag i Anvendt Filosofi, for, at der kaldes på ’Den nye tids leder’, og der stilles nye krav, som ligger op til det filosofiske lederskab, hvor nærværet og mennesket er i centrum.

En måde hvorpå, lederen kan samtale eksistentielt på i lederskabet, er ved at benytte det protreptiske redskab, som er en metode, hvorved ledelsen gøres virkningsfuld og vender både leder og medarbejder mod det, der er væsentligt, for dem selv, organisationen og de arbejdsfællesskaber, der indgås i. Protreptik er et filosofisk dialogorienteret samtaleredskab, der tager sit afsæt i en værdi og/eller et begreb, hvor lederen kan betragtes som et spejl, når denne protrepterer medarbejderen. Gennem refleksion og dialog hjælper lederen medarbejderen med at se sig selv mere tydeligt og dermed opdage nye perspektiver. Dette gavner ikke kun medarbejderen og lederen, men berører også positivt hele organisationen, hvis protreptik implementeres som en metode.

Protreptikeruddannelsen har siden 2012 været udbudt hos ZTRONG i Slagelse og København. Desuden udbydes der i samme byer protreptisk ledernetværk, med kendte foredragsholdere.

Maibritt Isberg Andersen er ejer af virksomheden, der har specialiseret sig i at gøre protreptik praksisnær. Der er 10 konsulenter tilknyttet og Maibritt er i gang med sin syvende udgivelse af protreptiske værker.

Maibritt Isberg Andersen, ZTRONG – pressefoto