Byggeriet af plejecentret Ny Søndervang er gået i gang, og det medfører visse trafikale ændringer, som du kan læse mere om her.

Emil Chr. Hansens Vej er lukket for kørende trafik fra og med onsdag den 16. august 2023 på grund af byggeriet af det nye plejecenter Ny Søndervang. Fodgængere og cyklister kan fortsat passere.

Trafikken til og fra byggepladsen vil ske via Stæhr Johansens Vej, så der vil være ekstra meget trafik.

Der bliver løbende orienteret om de trafikale løsninger med skilte i området samt via nyhedsbreve til beboerne og på denne side: frederiksberg.dk/byudvikling

Ny Søndervang kommer til at rumme 129 boliger og forventes helt færdigt i 2025.

Frederiksberg Kommune beklager de gener, arbejdet medfører.

Foto ABW

Pressemeddelelse.