Salut! Torsdag den 5/10 2023 åbner Bunchs – VINBAR på H. C. Ørsteds Vej 50A med smagsprøver på vin og mad fra kl. 16-18.
Bunchs – VINBAR er en hyggelig lokal vinbar. Alle vine er øko/bio og fra små producenter, lavet med respekt for naturen og godt vinmagerskab. Vi serverer også små retter bl.a. sortfodsskinke, ost, tun, ansjoser og hummus.
Baren ejes og drives af Mads og Susanne Bunch – deraf navnet.
“Mange i gaden er stoppet op, mens vi har været i gang med indretningen, og sagt at det lige er sådan en lille oase gaden har manglet”, siger Mads Bunch fra Bunchs – VINBAR og supplerer, “der er ved at ske en hel del i forhold til åbninger af nye caféer og barer på H. C. Ørsteds Vej, der ellers mest har været kendt for detailhandel og take-away. Så det bliver rigtig spændende at følge gadens udvikling de næste par år”.
Udover temaaftener med vinsmagninger er det også meningen at afholde oplæsningsaftener med forskellige forfattere.
Mads er ph.d. i nordisk litteratur og selv skønlitterær forfatter. Hans kone Susanne, der er uddannet akupunktør og zoneterapeut, siger: “Efter at Mads havde undervist rigtig meget, og jeg havde behandlet i mange år, var vi begge klar til at prøve noget nyt. Vores fælles passion for mad og vin, gjorde at vi besluttede os for at slå til og åbne Bunchs VINBAR sammen, da muligheden bød sig. Vi glæder os rigtig meget til at servere ærlige vine med masser af energi – og ikke mindst til at være værter og blive et lille samlingspunkt i gaden.
Vinbaren har åbent onsdag-lørdag fra 16-22 til en start, men med mulighed for at udvide åbningstiderne.
Mere info på hjemmesiden: https://cphcreative.kartra.com/page/dIr80