Regionsrådet indgik her til aften en bred aftale om regionens budget i 2023. Ventetider og mangel på medarbejdere er den store udfordring, i årene der kommer. De udfordringer tager politikerne fat på ved at fordele 112 mio. kr. til blandt andet psykiatrien, Akuttelefonen 1813, børneområdet og nedbringelse af ventelister i næste års budget.
Ved aftenens forhandlinger blev alle partier på nær Enhedslisten enige om regionens budget. For fjerde år i træk friholdes hospitalerne fra generelle sparerunder.
Med budgetaftalen afsatte politikerne godt 112 mio. kr. ekstra til sundhedsområdet. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) ser tilbage på nogle gode forhandlinger og er særligt glad for, at der er fundet penge til børne- og ungdomspsykiatrien.
“Når et barn rammes af psykisk sygdom, så er det forfærdeligt for både barnet og familien at gå i uvished om, hvornår behandlingen kan starte. Med budgetaftalen afsætter vi 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. hvert af de følgende år, som skal være med til at sikre hurtigere hjælp til børn og unge i psykiatrien,” siger Lars Gaardhøj (S) og fortsætter:
“Sundhedsvæsenet oplever lige nu et stort pres på grund af manglende medarbejdere. Vi har i den grad brug for medarbejdere ude på afdelingerne, og jeg er glad for, at vi med budgetaftalen har fundet ekstra midler til initiativer, der skal hjælpe os med at holde på vores dygtige medarbejdere og tilbyde attraktive arbejdspladser til kommende kollegaer”.
Regionsrådsformanden er desuden tilfreds med, at der er afsat midler til at få gjort noget ved svartiderne og til at styrke arbejdsmiljøet i Akuttelefonen 1813:
“Det en helt central kerneydelse i sundhedsvæsenet, at man ved akut sygdom eller et uheld hurtigt kan få den hjælp, man har brug for. Det har desværre været svært for Akutberedskabet at overholde regionens politiske mål for svartiderne. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan afsætte midler til at få gjort noget ved svartiderne og til at styrke arbejdsmiljøet, så vi forhåbentlig kan gøre noget ved rekrutteringsudfordringerne,” siger han
Forligspartiernes reaktioner på budgetaftalen
Det Konservative Folkeparti
“Der skal være tid og overskud til at give de nyfødte og deres familier en god og tryg start på livet. Derfor har vi mere end nogensinde brug for at skabe attraktive arbejdsforhold for jordemødrene, så de har lyst til at arbejde på vores fødeafdelinger. Med budgetaftalen tilfører vi samlet set 31,3 mio. kr. i 2023 og 41,2 mio. kr. i de årene efter. Det Konservative Folkeparti har også kæmpet for, at patienter ikke sendes hjem fra indlæggelse efter klokken 22, hvis de ønsker at blive på hospitalet – det har vi nu fået skrevet ind som en rettighed i budgetaftalen, og det er jeg rigtigt tilfreds med,” fortæller Christoffer Buster Reinhardt (K).
Venstre
“Voksende ventelister på operation og behandling er et stort problem, som vi simpelthen ikke kan være bekendt. Livet går i stå, når man venter på en operation, og i nogle tilfælde kan sygdommen blive endnu værre. Det skal vi gøre bedre, og derfor er jeg tilfreds med, at vi afsætter 15 mio. kr. til at styrke operationskapaciteten. Samtidigt har det været helt afgørende, at vi har styrket børne- og ungdomspsykiatrien, ” siger Martin Geertsen (V).
Radikale Venstre
“Vi er stolte af at lande et budget, der løfter psykiatrien med over 30 millioner hver år. Det er et stort skridt i kampen for en bedre psykiatri og et samfund med mindre mental mistrivsel, at Region Hovedstaden i dag sætter psykiatrien først. Vores fokus har særligt været at sikre både forebyggelse og behandling for den stærkt stigende gruppe af børn og unge, der kæmper med psykisk sygdom. Netop dette har vi sikret med en pengeindsprøjtning til børne- og ungdomspsykiatrien samt en styrkelse af den forebyggende indsats for de yngre generationers mentale sundhed,” siger Thomas Rohden (R)
Socialistisk Folkeparti
“Desværre er rigtig mange børn og unge i mentale mistrivsel, og derfor er SF rigtig glade for psykiatriens væsentlige aftryk i budgetaftalen. Et godt eksempel er STIME projektet, som tilføres flere midler til samarbejdet mellem regionens psykiatri og kommunerne om at få fat i de unge og tilbyde dem tidlig hjælp, inden deres mistrivsel udvikler sig til og ender med indlæggelse eller svære sygdomsforløb. Et andet eksempel er vores ambulante behandling til mennesker med svær psykisk lidelse. Nu kan vi ansætte flere medarbejdere til den behandling,” siger Peter Westermann (SF)
Dansk Folkeparti
“Jeg er glad for, at vi i de stramme forhandlinger kan finder midler til en gruppe patienter, som lider voldsomt under sygdommen. Vi har også fundet 2 mio. kr. i 2022 og 3 mio. kr. fra 2023 til flex-klinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som er en særlig klinik for udsatte borgere. Med de nye midler kan patienterne nu få samme hjælp, som andre får hos sin egen praktiserende læge. Det er nemlig mange udsatte, som ikke har kontakt til deres egen læge,” siger Finn Rudaizky (DF).
Nye Borgerlige
“Jeg er meget tilfreds med, at vi har afsat flere midler til psykiatrien og specielt til flere sengepladser. Desuden er der fundet midler til det konkrete arbejde med fastholdelse og rekruttering. Samtidig mener vi i Nye Borgerlige, at ressourcerne i Sundhedsvæsenet skal bruges mest effektivt, og forskning i eksempelvis nye behandlinger eller i forskellige registre er måder at sikre, at regionens hospitaler giver den bedste og mest effektive behandling. Vi er derfor meget tilfredse med, at vi i budgetaftalen har fundet ekstra midler til at forkorte sagsbehandlingen af nye forskningsprojekter,” siger Jesper Hammer (NB).