Torsdag formiddag blev Frederiksberg Kommunes lokaler på Howitzvej, der blandt andet huser Jobcentret og Hjemmeplejen, udsat for en bombetrussel.
Alle medarbejdere og gæster i bygningen blev evakueret med det samme i god ro og orden. Politiet afspærrede området omkring Howitzvej, mens de undersøgte, om der var en bombe i bygningen, hvilket der ikke var. Bygningerne åbnede igen klokken cirka 13. Frederiksberg Kommune sikrer, at der bliver taget hånd om medarbejdere og ledere, og at der er psykologhjælp til stede.
For yderligere oplysninger kontakt Københavns Politi.