Blues Beatles er tilbage den 12 juni 2023, når de gæster Bartof Station. I samarbejde med Blues Heaven Festival, er det er lykkedes at få den Brasilianske sensation tilbage på en ugelang turne rundt i Skandinavien.

Bandet gæstede første gang Danmark i 2018, hvor de til udsolgte koncerter lagde publikum ned med stor begejstring. Senest i 2019 gentog de succesen på festivalerne Blues Heaven i Arena Nord og Blues Paradise i Arena Næstved.

B.B. blev grundlagt i 2013 i So Paulo. De har siden taget verden med storm med deres unikke blanding af to af musikhistoriens store genrer: Blues og Beatles-numre. Med over 300.000 følgere på Facebook, og mere end 20.000.000 visninger af deres videoer på YouTube er Blues Beatles uden tvivl Brasiliens mest populære bluesrock band.

I 2016 lancerede de deres videoer på Facebook, og succesen var overvældende, deres fortolkning af A Hard Day’s Night nåede en million visninger på kun en uge.

The Blues Beatles’ kombinerer de bedste elementer fra bluesmusikken med klassiske Beatles-numre og skaber en uimodståelig musikalske stil, der begejstrer lyttere i alle aldre. Siden 2017 er det blevet til 14 internationale turnerer (Otte på de største festivaler i USA, Mexico og Canada, fire i Danmark, samt 2 i Norge).

Første gang de fem fremragende musikere spillede udenfor Sydamerika var i Danmark i 2018. Siden da er hovedparten af bandets tid blevet brugt i USA, hvor de i 2020 trak ekstraordinære overskrifter for deres dynamiske optræden på Big Blues Bender festivalen i Las Vegas. De er i år atter booked til The Big Bender festival.

Blues Beatles besøger i midten af juni Europa for 5 gang og gæster også Danmark hvor selv de Beatles-fans endnu en gang må overgive sig til det sprudlende, hårdt arbejdende band. Musik-fans vil blive overraskede over, hvor meget blues, der kan lægges ind i de gamle Beatles-sange. Musikerne har dyb respekt for de originale sange, der er ikke tale om kopier, men om fortolkninger – alt i blåt.

Forsangeren Marco Viana sad altid og sang Beatles-sange på øveaftener, og da de øvrige faldt ind, gik det pludselig op for dem, at Lennon og McCartneys sange var ganske magiske i bluesudgaver. Arrangementerne kombinerer blues- og soulgrooves, der passer til forsangerens vokal, samtidig med at de tilføjer en ekstra følelse af friskhed. Instrumentale soloer og improvisation, som er typiske elementer i blues, er en integreret del af Blues Beatles-stilen. Deres blændende liveoptrædener viser deres individuelle og kollektive færdigheder som solister.

Blues Beatles spiller på et højt musikalsk niveau. De sympatiske og udadvendte musikere, lægger hele deres sjæl i musikken og kan stå inde for hver eneste tone i deres show. Spilleglæden stråler ud af dem, så begejstringen smitter af på publikum.

De har udgivet fem CD’er: Get Back to The Blues 2016 * Blues Beatles 2017 * Yesterday 2019 * Live in Texas 2020 * Let it Blues 2020

Se hjemmesiden www.bluesheaven.dk/blues-beatles for yderligere info.

Arrangeret af: Blues Heaven
Sted: Bartof Station, Solbjergvej 3, Frederiksberg
Dato: Man. d. 12. juni 2023
Tid:, kl. 20-22.
 
Pressefoto BLUES BEATLES