Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune vedtog mandag den 25. april 2022 en ændring i tilskuddet til de to ordninger ”tilskud til privat børnepasning” og ”tilskud til pasning af eget barn”.
Frederiksberg Kommune yder i dag et tilskud på 85% af udgiften til en plads i dagtilbud til de to ordninger, selvom det lovpligtige minimum er 75% for tilskud til privat børnepasning, og der ikke er noget minimum for ordningen tilskud til pasning af eget barn. Med virkning fra den 1. august 2022 ændres tilskuddet, så det fremover beregnes som 80% af udgiften.
Det månedlige tilskud vil pr. 1. august 2022 udgøre maksimalt 7.662 kr. netto pr. måned for børn under 3 år (vuggestuebørn) og maksimalt 3.951 kr. netto pr. måned for børn over 3 år og indtil skolestart (børnehavebørn).