Er du jurastuderende eller jurist og vil du gerne hjælpe Danmarks gadefolk? Lige nu søger Gadejuristen frivillige jurastuderende og jurister.
Gadejuristen yder udgående retshjælp til Danmarks gadefolk. Dem der lever på og af gaden. Stofbrugere, gadesexarbejdere, hjemløse, sindslidende og gademigranter.
Et samfund skal bestemt måles på, hvordan det behandler sine svageste, mest udsatte medborgere. Men en retsstat skal mere end noget andet kunne måles på, hvordan den behandler dem den mindst synes om, herunder de kriminaliserede og de-facto kriminaliserede udsatte.
Gadejuristen stiller sig til rådighed for dem alle, også når det måske ikke altid lykkes at vise sig fra sine allerbedste sider. Metoden er hverken ynk eller klynk, vi arbejder først og fremmest rettighedsbaseret for og med dem, som de færreste vil give (en) hånd.
Lyder det som noget for dig? Læs hele opslaget her.
/Gadejuristens facebookside