Tomgangen i kontorlejemål i Københavns centrum er over de seneste 12 måneder faldet med ca. en tredjedel til aktuelt otte procent – og nærmer sig nu et reelt bundniveau, vurderer CEO hos Lokalebasen.dk, Jakob Dalhoff. 

Tomgangen i kontorejendomme på Sjælland generelt og i det centrale København i særdeleshed er faldet markant inden for de sidste 12 måneder og er aktuelt i fortsat fald.

Netop nu fortsætter tomgangsprocenten København Central Business District (CBD) sin vej ned under otte procent, men Lokalebasen.dks adm. direktør Jakob Dalhoff tvivler på, at tomgangen i dette segment vil have mulighed for at falde ret meget længere.

“Situationen er nu, at ledighedsprocenten har fortsat positiv kurs mod samme meget lave niveau, som den havde i tiden op til finanskrisens udbrud i 2008.

Det betyder, at især københavnske kontorvirksomheder over en bred kam ikke ret meget længere vil være i stand til at rekruttere kompetent personale til betydelige udvidelser.

Vi er med andre ord på vej ind i et marked, hvor etablerede virksomheder ganske vist fortsat vil flytte til nye kontorlokaler, men hvor nye firmaer kun i begrænset omfang vil leje ledige kontorlejemål, fordi de ganske enkelt ikke vil kunne finde og rekruttere de nødvendige kontormedarbejdere til dem,” vurderer Jakob Dalhoff.


Helt i bund
Som leder og indehaver af udlejningsportalen Lokalebasen.dk, der netop nu annoncerer 450 ledige kontorlejemål i København centrum, har Jakob Dalhoff om nogen dagligt fingeren på pulsen på det danske erhvervsudlejnings-marked.

“I årene frem vil vi se, at kontortomgangen i både København og dele af det øvrige Danmark fortsat nok vil falde, omend marginalt, men at disse fald et langt stykke hen ad vejen vil kunne dokumenteres i fremtidige konverteringer – altså ombygning af tomme ældre kontorejendomme til moderne boliger.

Jeg mener derfor, at der så absolut er belæg for at konkludere, at den city-københavnske kontortomgang aktuelt er tæt på at nå så langt i bund, som den reelt overhovedet kan komme,” siger Jakob Dalhoff.

At tomgangsprocenten nu også begynder at falde uden for København centrum – også i de københavnske forstads-kommuner, hvor kontortomgangen ellers længe har været markant – kan skyldes, at udlejningsmarkedet i byen føles for dyrt for virksomhederne.

Ny tomgangsstatistik
Ifølge Lokalebasen.dk bevæger kvadratmeter-prisen på et moderne kontorlejemål på Frederiksberg sig typisk mellem 800 og 1.935 kr.

Lokalebasen.dk lancerede i maj sidste år sin nye tomgangsstatistik for danske erhvervslokaler, der hver måned opdateres med markedets allernyeste data for ledige erhvervslejemål.

 

Har du brug for at leje et kontor på Frederiksberg? Se listen over Lokalebasen.dks ledige kontorlejemål på Frederiksberg.