Vandprisen stiger på grund af udgifter til renovering af ledningsnettet og anlægs- og driftsomkostninger på det nye vandværk. Desuden skyldes stigningen investeringer i klimatilpasningsanlæg, der er med til at gøre byen robust over for skybrud – fx anlæg som Kalvebod Brygge Skybrudstunnel. Samlet stiger prisen for privatkunder med 14 %.

Efter et par år, hvor usikkerhed på energimarkedet har ført til forhøjede priser på fjernvarme, er Frederiksberg Forsynings indkøbspris på fjernvarme faldet i forhold til 2024. Den faste pris, også kaldet belastningsbetalingen, stiger dog fra 24,38 kr. til 26,25 pr. m3. Samlet falder prisen på fjernvarme med 1 %.

Prisen for bygas er uændret frem til 1. februar 2025. Herefter stiger den samlede pris for den typiske privatkunde, der bruger bygas i køkkenet, med op til 29,4 % afhængigt af forbruget. Prisstigningen skyldes den abonnementsstigning, der skal sikre, at der er økonomi til at lukke gasselskabet i 2030 på en hensigtsmæssig måde. Alle bygaskunder har fået direkte besked om prisstigningen.

Læs: Vand- og vandafledningspriser.

Foto ABW