På baggrund af den senere tids bandekonflikt i København og på Frederiksberg inviterer vi til borgermøde om trygheden på Frederiksberg onsdag den 11. september kl. 19-20.30.

Til borgermødet vil borgmester Michael Vindfeldt, Københavns Politi og Frederiksberg Nærpoliti fortælle om trygheden på Frederiksberg og de tryghedsskabende tiltag, der er foretaget, så Frederiksberg fortsat er en tryg by at bo og færdes i.

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til de aktuelle indsatser og trygheden på Frederiksberg, og du kan også bidrage med dine input og oplevelser i forbindelse med den senere tids uroligheder.

Program:

  • Kl. 19.00: Velkomst ved borgmester Michael Vindfeldt
  • Kl. 19.10: Oplæg ved politiet om tryghedsskabende tiltag
  • Kl. 19.25: Spørgsmål fra salen
  • Kl. 19.45: Opsamling
  • Kl. 19.50: Mulighed for dialog på tomandshånd med borgmester Michael Vindfeldt, politiet og SSP
  • Kl. 20.30: Tak for i aften.

Borgermødet foregår på rådhuset, og alle er velkomne. Der vil være let forplejning til mødet. 

Læs her.