Hvis du gerne vil mødes og tale med medlemmerne af kommunalbestyrelsen, så kan du komme i dialog med dem via vores foretrædeordning.

Den 17. juni kan du få foretræde for et af de politiske udvalg. Du skal sende din anmodning til juridisk@frederiksberg.dk senest den 3. juni.

Det skal fremgå af anmodningen, hvilket udvalg du ønsker foretræde for, hvilket emne eller forslag du ønsker at fortælle om og en kort begrundelse for det. Du er velkommen til at medbringe en kort præsentation i form af plancher eller lignende til foretrædet. Du skal blot orientere om det samtidig med din anmodning.

Du kan læse mere om foretrædeordningen på frederiksberg.dk/politikerdialog

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk