I fremtiden vil boliger i København i højere grad blive opvarmet af kollektive, eldrevne varmepumper. Som et led i en strategisk satsning skruer HOFOR nemlig op for tempoet i etableringen af en række varmepumper. Dermed bliver der på sigt mindre behov for biomasse og fossile brændsler.
Det er kun få år siden, HOFORs kraftvarmeværk skabte byens varme ved at brænde kul af, men i dag bruger forsyningsselskabet udelukkende dokumenteret bæredygtig biomasse som brændsel på Amagerværket. Derfor er fjernvarmen i København 85 pct. CO2-neutral. Men for at sikre en stadig mere bæredygtig opvarmning til kunderne er forsyningsvirksomheden i gang med at udvikle den måde, man producerer københavnernes fjernvarme.
Grøn strøm kan udnyttes bedre
I fremtiden vil en stor del af byens varme således komme fra HOFORs kollektive, eldrevne varmepumper, der bruger grøn strøm fra vindmøller og udnytter temperaturen i f.eks. overskudsvarme, havvand og spildevand til at skabe den fjernvarme, københavnerne får i radiatoren.
“Når varmen på den måde bliver elektrificeret, giver det en større fleksibilitet i hele energisystemet. Vi kan udnytte den grønne strøm, når den er der, og vi kan slukke for den igen, når den er for dyr,” siger Gorm K. Elikofer, direktør for Energi i HOFOR.
Farvel til fossile brændsler
De op til ti varmepumper bliver spredt over hele København frem til 2033. Tilsammen vil de have en produktionskapacitet på op mod 300 MW varme.
“Københavnerne kan glæde sig over, at deres varmeforsyning bliver grønnere. Fossile brændsler, som vi bruger, når det er allermest koldt, kommer til at fylde mindre i byens varmeforsyning, efterhånden som varmepumperne indfases, og forsyningssikkerheden, der i forvejen er høj, bliver endnu højere. Desuden – og nok så vigtigt – vil varmepumperne give et væsentligt bidrag til Københavns planer om at blive klimapositiv i 2035,” siger Gorm Elikofer.
En anden afledt effekt af, at de store varmepumper etableres, er, at afhængigheden af biomasse på sigt bliver mindre i den københavnske varmeforsyning.
Kræver øget elproduktion
Prisen på den varme, der fremover kommer ud til kunderne, bliver, ifølge Gorm Elikofer, ikke dyrere pga. af den store investering i varmepumper. Men det kræver, at der er nok strøm til rådighed, og strømmen skal være produceret med vind og solenergi for at sikre en så bæredygtig produktion af varme som muligt.
“Vi kan ikke gøre det alene. Aktører i elsektoren skal bidrage til en styrket energi-infrastruktur, der kan sikre, at der vil være en tilstrækkelig høj produktion af grønnere el,” fastslår Gorm Elikofer.
Milliardinvestering på vej
HOFOR har i en årrække arbejdet med tre mindre varmepumpeprojekter på i alt ti MW for at indsamle viden og for at sikre, at teknologien er på plads. I efteråret 2024 indvies endnu en mindre varmepumpe i Tietgensgade, men en række af de nye varmepumper er i en helt anden skala. To af dem – ved Yderste Nordhavn og Renseanlæg Lynetten – vil tilsammen kunne producere helt op mod 200 MW, og det anslås, at det vil koste ca. 2 mia. kr. at bygge dem. Projekteringen af den første af disse to meget store varmepumper igangsættes allerede i 2024.
Fakta
- Ca. 10 nye varmepumper er på vej forskellige steder i byen.
- De to største anlæg, i Yderste Nordhavn og på Renseanlæg Lynetten, vil tilsammen få en produktionskapacitet på 170-200 MW – svarende til ca. 18 pct. af fjernvarmeforbruget i København.
- Tre mellemstore varmepumpeprojekter, der skal placeres ved Kløvermarken, i Kranparken og ved Bådehavnsgade, vil tilsammen kunne levere ca. 70 MW.
- Tilsammen vil alle de nye varmepumper skabe en kapacitet på op mod 300 MW varme.
- De ca. ti varmepumper løber op i en investering på op mod 3 mia. kr.
- De vil erstatte en del af den biomasse, der bruges i Københavns Kommune.
- Endelig vil de store varmepumper med tiden erstatte de anlæg, hvor HOFOR bruger gas og olie til at producere varme.
