Artiklen er sponseret

Når talen falder på Danmarks hovedstad, tænker alle naturligvis på København. Det giver sig selv, da byen nu engang er landets største by og centrum for kultur og turisme. Men hovedstaden har en fantastisk nabo, der byder sig til med et væld af spændende begivenheder og ting, man kan tage sig til. Vi taler naturligvis om Frederiksberg, der snor sig langs den københavnske bylinje, og som altid har været en fastforankret del af hovedstadsområdet. I stedet for at fokusere blindt på København, kan man med fordel udforske nabokommunen Frederiksberg, som alle dage har haft et væld af spændende ting, man kan udforske. Vi ser her på en håndfuld af de mest interessante af disse.

Spil tennis på KBs smukke baner ved Pile Allé

Tennis var i gamle dage en sport for de velstillede, men er i dag nået ud til en langt bredere del af befolkningen. Vi elsker tennis i højere grad, og for manges vedkommende skyldes det sikkert, at vi i dag har en stor aktiv stjerne i form af Holger Rune. Tennis er også blevet en stor del af online betting, hvor man her kan følge og spille på de store kampe ved f.eks. de prestigefyldte Grand Slam-turneringer. Er man blevet bidt af sporten, kan man faktisk afprøve sine færdigheder som gæstespiller på de smukke tennisbaner ved KBs gamle anlæg på Pile Allé beliggende på Frederiksberg.

Zoologisk Have. Foto: Isabella/ABW

Zoologisk Have er altid et besøg værd

Det kan godt være, at det hedder Københavns Zoologisk Have, men det ændrer ikke ved det faktum, at det gamle Zoo ligger på Frederiksberg. Nærmere bestemt Roskildevej 32. Her har den gamle have fremvist eksotiske dyr for turister, københavnere og Frederiksberg-borgere siden 1859. Er du i nærheden, så slå vejen forbi haven, der byder på alt lige fra tapirer og løver og til de meget omtalte pandaer, som flyttede ind i haven i april 2019. Zoologisk Have har moderniseret sine caféer og restauranter, så gæster i dag kan spise gourmetmad, når sulten melder sig.

Oplev de gamle cisterner i Søndermarken

Et stenkast fra Zoologisk Have finder man Cisternerne i Søndermarken. Man skal faktisk blot krydse Valby Bakke øverst oppe på Roskildevej for at nå hen til cisternerne. De gamle cisterner har en lang historie og har været en direkte livsvigtig kilde for byen, da de har leveret frisk drikkevand til Københavns og Frederiksberg borgere op igennem 1800-tallet. Cisternerne blev grundlagt i 1859 og fungerede indtil 1933. I dag bruges de underjordiske vandbeholdere som museum og huser forskellige udstillinger af danske og udenlandske kunstnere. Er man mere til den historiske vinkel på det gamle vandreservoir, er der stadig interessante ting at komme efter.

Cisternerne. Foto: ABW

Nyd en teateraften på Frederiksberg Allé

Intet sted i Danmark er så omsvøbt af teaterkultur som den store færdselsåre, Frederiksberg Allé, på Frederiksberg. Den lange allé starter ved Værnedamsvej og Vesterbrogade og går i en næsten lige linje hele vejen op til indgangen til Frederiksberg Have. Gennem snart 150 år har alléen huset adskillige teatre og spillesale, som har underholdt generationer af borgere. I dag kan man stadig nyde teaterforestillinger i blandt andet Betty Nansen Teatret på Frederiksberg Allé nr. 57 og på Aveny-T på Frederiksberg Allé nr. 102.

Oplev den parisiske stemning på Værnedamsvej

Værnedamsvej hører til en af Frederiksbergs korteste gader, men rummer ikke desto mindre et væld af byens café og restaurantmuligheder. Gaden har i århundreder været kendt for sit leben. Måske især fordi den forbinder to af København og Frederiksbergs største færdselsårer i form af Gammel Kongevej og Vesterbrogade. Vil man opleve en bid af det eksklusive liv på Frederiksberg, er Værnedamsvej det rette sted at være. Her mødes feinschmeckere, kendte og mindre kendte til italiensk pasta, fransk gourmetmad eller en lille espresso på den lille vejs mange beværtninger. Et finurligt notabene til Værnedamsvej er, at den ene side af gaden hører til Frederiksberg kommune, mens den anden side af gaden udgør en del af Københavns kommune. Når man krydser gaden på Værnedamsvej, går man faktisk fra en dansk kommune til en anden.

Nyd en gåtur eller picnic i den smukke Frederiksberg Have

Det var oprindeligt en have, der blev anlagt for den kongelige familie, men i dag udgør Frederiksberg Have et grønt åndehul for samtlige af byens borgere. Her kan man nyde de smukke grønne arealer og de fine vandløb, der snor sig rundt omkring i haven. Tag bare en picnic kurv med og nyd en bid mad på et tæppe. Eventuelt på plænen foran det majestætiske Frederiksberg Slot, som blev bygget som sommerslot for kongefamilien i slutningen af 1600-tallet.

Frederiksberg Have. Foto: ABW

Sider2022