Lektiecaféen holder sommerferie lukket og åbner op igen mandag den 15. august.
I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp tilbyder Frederiksberg Hovedbibliotek kvalificeret lektiehjælp til børn, unge og voksne hver uge på Hovedbiblioteket og Medborgercentret Nordens Plads.
Deres lektiecafé er et hyggeligt og uformelt sted og de frivillige lektiehjælpere fra Dansk Flygtningehjælp er dygtige til at hjælpe dig på rette vej med opgaverne.
Kom og få hjælp til:
- dine lektier i alle fag
- skoleprojekter
- dansk sprogtræning – oplæsning, udtale og samtale.
Alle er velkomne, både børn, unge og voksne. Du kan bare møde op – tilmelding er ikke nødvendig.
Hvor og hvornår:
- Hovedbiblioteket mandag og onsdag kl. 16-18
- Medborgercentret Nordens Plads mandag kl. 16-18 samt onsdag kl. 15-18.
Bliv bedre til dansk på Medborgercentret Nordens Plads
På Medborgercentret Nordens Plads har du desuden mulighed for at træne samtale og blive bedre til tale dansk. Tilbuddet er for voksne, og udover samtale kan du også få hjælp til at forstå et brev fra fx kommunen eller dit teleselskab. Frivillige fra Dansk Flygtningehjælp står for sproghjælpen, og du kan bare møde op uden tilmelding.
- Medborgercentret Nordens Plads mandag kl. 15-16 og onsdag kl. 14-15
Andre tilbud
- Lektiehjælp på bibliotekerne i Københavns Kommune
- Lektier Online tilbyder gratis online lektiehjælp for folkeskoleelever i 6. til 10. klasse. Tilbuddet er åbent søndag til torsdag kl. 16- 21 og her kan du både chatte og tale om lektierne med lektiehjælperen og via en digital tavle kan man også tegne og forklare lektieopgaverne. For at få adgang til Lektier Online skal du bruge dit UNI-Login, men du optræder altid helt anonymt.
- Frividen.dk har til formål at hjælpe elever og kursister fra ungdomsuddannelserne i Danmark med fri og gratis adgang til videoundervisning med teori, opgaveløsninger og forsøg i foreløbigt matematik, fysik og kemi. Der er ikke mulighed for at chatte.
Vil du være lektiehjælper?
Hvis du kunne tænke dig at være lektiehjælper i Hovedbibliotekets lektiecafé, skal du udfylde Dansk Flygtningehjælps formular for frivillige. Find formularen her.
Du kan også kontakte frivillighedskoordinator i Dansk Flygtningehjælp Hanne Hørlyck på mail hanne.hoerlyck@drc.ngo .
Læs mere om frivillighed og frivillige job her.
Har du andre spørgsmål om bibliotekernes lektiecaféer, kan du kontakte Ekin Samer eller Bibi Agger på Hovedbiblioteket.