Stor undersøgelse har taget temperaturen på danskernes sundhed i Region Hovedstaden. Vi ryger mindre, men mange unge bruger til gengæld snus. Især unge kvinder mistrives og er ensomme, og i hovedstadsregionen har vi en særlig udfordring med stress. Fælles for de fleste resultater er, at borgere med kortest uddannelse har dårligere trivsel og sundhed.
I alt 56.245 borgere i hovedstadsregionen har i spørgeskemaet bag ‘Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2021’ svaret på en række spørgsmål om kost, motion, alkoholforbrug, rygning, stress, ensomhed og meget mere. Sundhedsprofilen udarbejdes hvert fjerde år og udkommer nu for femte gang i Region Hovedstaden.
Her kan du læse Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden og kommuner 2021
Den mest bekymrende udvikling siden sidste undersøgelse i 2017 er, at flere unge har dårlig mental sundhed i 2021. Det ses tydeligst hos unge kvinder, hvor hver fjerde kvinde fra 16-25 år er ensom og halvdelen føler sig stressede. Til gengæld går det i den rigtige retning med rygning. Andelen af borgere, som ryger dagligt, er faldet fra 16% i 2017 til 13% i 2021. Til gengæld ryger 28% af alle ufaglærte mænd dagligt. Det samme gælder kun 9% af mænd med en videregående uddannelse Tallene viser også for første gang, at op mod hver femte unge mand bruger andre nikotinprodukter som snus og tyggetobak.
“Selvom det er positivt, at færre ryger, så er det er kæmpe problem, at mange ufaglærte stadig ryger. Det skal vi have gjort noget ved, så vi kan bekæmpe uligheden i sundhed. Og så er det bekymrende, at så mange unge mænd bruger snus. Både fordi det i sig selv er sundhedsskadeligt, og fordi brug af tobaksprodukter er med til at øge risikoen for kroniske sygdomme, hvilket presser sundhedsvæsnet,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Stadig stor social ulighed i sundhed
På stort set samtlige parametre for trivsel, sundhed og sygdom i Sundhedsprofil 2021 klarer borgere, som har en kort uddannelse, sig dårligere end borgere med en lang uddannelse. Det gælder fx svær overvægt, hvor forekomsten er 24% blandt mænd med grundskoleuddannelse og 11% blandt mænd med videregående uddannelse. Den sociale ulighed i sundhed gælder også, når man kigger på den mentale sundhed. Fx er forekomsten af stress 41% blandt kvinder med grundskoleuddannelse og 28% blandt kvinder med videregående uddannelse. Helt overordnet, så har den sociale ulighed i sundhed ikke rykket sig i den rigtige retning siden den første sundhedsprofil udkom i 2007.
“Jeg er rigtig ærgerlig over, at der stadig er stor ulighed i sundhed. Det er særligt bekymrende, at vi også ser en stor ulighed, når vi kigger på den mentale sundhed. Den er nemlig rigtigt svær at gøre noget ved. Vi kan ikke ligesom med rygning og alkohol sætte aldersgrænser op eller hæve afgifterne. Der er mange gode visioner i regerings udspil til en sundhedsreform, men jeg synes, at den mangler fokus på, hvordan vi mere konkret skal sætte ind for at styrke unges mentale sundhed,” siger Lars Gaardhøj.
