Fra den 29. maj 2020 vil Frederiksberg Svømmehal være lukket for offentligheden.
Frederiksberg Svømmehal er en af Danmarks ældste svømmehaller. Hvert år besøger omkring 600.000 gæster svømmehallen, som dermed også er en af landets mest besøgte. De mange års flittige brug har sat sine spor på den flotte røde bygning på Helgesvej, og derfor påbegynder vi en større renovering af Frederiksberg Svømmehal i 2020.
Fra den 29. maj 2020 vil Frederiksberg Svømmehal være lukket for offentligheden, mens renoveringen pågår. Det forventes, at lukkeperioden vil vare omkring 11 måneder. Renoveringen omfatter primært det tekniske anlæg, ventilation og bygningens betonkonstruktion. Herunder kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med renoveringen. Der er fortsat mange forhold, som vi mangler at afklare. Vi informerer løbende om renoveringen her på hjemmesiden og på sociale medier.
Klik her for at se indslag om renoveringen af svømmehallen lavet af Frederiksberg Lokal TV. Læs mere her.