Børnemuseet skruer op for julehumøret og inviterer hver dag op til den 23. december til kreativt juleværksted, hvor du både kan lave julegaver og julepynt med dine børn!

boernemuseetI anledningen af julemåneden er der endda gratis adgang til museet på følgende tidspunkter:

Tirsdag-fredag kl. 10-12 og kl. 14.30-15.30.

Dette gælder lige ind til den 23. december.

Gaveideer:
Lav en lækker sæbe med lavendel, rose eller citrusdufte.

Lav en økologisk læbepomade med pebermynte, lakrids eller appelsinolie.

Lav et flot fairtrade sværd i gyldne farver og ruskind på håndtaget.

Lav en flot serveringsbakke med mosaiksten.

Mal en kop til farmand.

Lav et flot smykke til mor og bedste.

Mal et puslespil til lillebror

.
….og meget, meget mere! Børnemuseets hylder er fyldt med gode gaveideer, som du kan sætte dit helt eget præg på sammen med dit barn.

Når I har knoklet med julegaverne, kan I nyde en kop varm kakao og en kage i museets hyggelige cafe, tage på opdagelse i Aladdins Hule eller hygge Hjemme hos Bedste.