Danskernes yndlings-juletræ, nordmannsgranen, taber nålene på det inderste af grenene. Og det koster juletræsavlerne mellem 20 og 50 millioner kroner hvert år. Nu er forskere fra Københavns Universitet begyndt at undersøge, om den udbredte juletræsskade skyldes dårlige gener i familien.
Ingen vil betale fuld pris for et halvskaldet juletræ. Mangelsygdommen, der får nordmannsgranen til at tabe sine nåle på det inderste af grenene, kaldes “bare skuldre” og branchen vurderer, at man årligt mister mellem 20 og 50 millioner kroner, fordi det sænker prisen på juletræerne eller ligefrem gør dem usælgelige.
I de seneste år har branchen haft fokus på, at fænomenet, der får træerne til at blive halvskaldede eller misfarvede, skyldes mangel på magnesium, og at det derfor er noget, man kan gøde sig ud af. Det er dog 
stadig ikke lykkedes at knække koden for plantesygdommen. Forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet peger nu på, at magnesiummangel ikke er hele forklaringen, men at nogle juletræer kan være mere genetisk disponeret for at få “bare skuldre” end andre.
“Vi ser, at nogle træer i juletræsbevoksninger får “bare skuldre”, mens nabotræerne i samme række ikke får – på trods af de deler samme jordbund og får samme gødning. Vi mener derfor, at nogle træer med bestemte genotyper er mere disponerede for at få skaden. Træerne kan f.eks. tænkes at have forskellig evne til at optage eller udnytte magnesium,” forklarer lektor Ole Kim Hansen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Dårlige forældre fjernes.
Forskerne vil derfor undersøge, hvilken rolle træernes genetik spiller for at kunne frasortere de træer, der er genetisk disponerede for bare skuldre. På den måde kan man forbedre de danske frøkilder og sikre juletræsbranchen et bedre genetisk materiale.
“For at finde frem til problemtræerne er vi gået i gang med at måle på de data, som vi har fra andre igangværende juletræsforsøg ude i felten. Det er stadig på et indledende stadie, men vi håber at få mulighed for at udvide vores forskning, så vi kan minimere risikoen for at skaden opstår,” siger Ole Kim Hansen.
Forskerne vil også gerne anvende DNA-markører på træerne i kommercielle juletræsplantager. DNA-markørerne kan afdække, hvilke træer der er forældre til træerne med bare skuldre. De “dårlige forældre” kan så fjernes fra de frøkilder, som oprindeligt leverede frø til plantagen.
Samspil mellem arv og miljø.
Når vi mennesker bliver syge, er der meget ofte tale om et samspil mellem genetik og miljø. Det samme gør sig gældende hos planter. Så derfor vil forskerne ved siden af det genetiske arbejde analysere næringsstofferne i jordbunden og grannåle fra de enkelte dyrkningslokaliteter. På den måde kan de bl.a. undersøge niveauet af magnesium, der sandsynligvis spiller en stor rolle for, hvilke træer der ender med bare skuldre. Arbejdet bygger videre på tidligere forskningsprojekter, hvor netop gødskningens rolle har været i fokus.
FAKTA.
– Forskerne vil også analysere forsøg med kontrollerede krydsninger af nordmannsgraner for at beregne arveligheden for bare skuldre, herunder den genetiske variation og avlsværdier for det bedste danske frømateriale p.t.
– Danske juletræsavlere producerer omkring 10 millioner nordmannsgrantræer om året. Cirka 90 % af træerne bliver eksporteret.
– Nordmannsgran er både den mest solgte juletræsart i Danmark og den juletræssart, som der eksporteres flest af.
– Danmark er med en eksportindtægt på cirka en milliard kroner Europas største eksportør af juletræer. Indtægten har dog været faldende de seneste år på grund af stigende konkurrence fra andre lande.
