Er du nedtrykt, trist, træt eller bekymret? Oplever du uro, tankemylder og nervøsitet? Og gør symptomerne din hverdag svær, så du for eksempel har svært ved at klare uddannelse eller arbejde – eller så du bare ikke kan overskue at være sammen med andre?

Så er Frederiksberg Sundhedscenters “Lær at tackle angst og depression” muligvis noget for dig.

På kurset lærer du:
• At tackle angst og depression
• At arbejde med at gøre de ting, som du gerne vil
• At blive bedre til at hjælpe dig selv
• At klare situationer, der er svære
• At blive bedre til at være sammen med andre
• At løse problemer
• At træffe svære beslutninger

September måned byder på to forskellige kurser i Lær at tackle angst og depression:

Til dig der er mellem 15 og 25 år og oplever tegn på angst og/eller depression.
På kurset får du mulighed for at blive en del af at fællesskab med andre unge, som har det ligesom dig. Hvis I har lyst, kan I fortsætte med at mødes, når kurset er slut. Hvis du vil høre mere, eller tilmeldes kurset, kan du ringe til Hanne Mygind på Ungecenter Frederiksberg på telefonnummer 28983812, eller skrive på mail hamy01@frederiksberg.dk

Til dig der er over 25 og oplever symptomer på angst og/eller depression.
På kurset kan du sammen med ligestillede lære nye måder at håndtere hverdagens udfordringer på. Hvis du er pårørende er du også velkommen på dette kursus. Hvis du vil høre mere eller tilmelde dig kurset, kan du ringe til Sylvia Johannsen på Frederiksberg Sundhedscenter på telefonnummer 28985471 eller skrive på mail syjo01@frederiksberg.dk

Praktisk om kurserne
Kurset varer syv uger, hvor I mødes én gang om ugen i to en halv time. Det koster ikke noget at deltage, og du kan nøjes med at lytte, hvis du har det bedst med det.

Holdene starter til september, men du kan allerede nu kontakte Frederiksberg sundhedscenter hvis du gerne vil være med.

Foto: Anne Beth Witte