Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret lukker ned i sommeren 2018. Det skal markeres, så kom og vær med til at slutte den 5-årige indsats af med manér!
Områdefornyelsen startede op i 2013, og har sammen med lokale kræfter og samarbejdspartnere igangsat mange spændende projekter i Frederiksberg Kommunes nordligste kvarter. Det skal markeres denne dag, hvor der med en udstilling, taler og musik på hyggelig vis bliver set tilbage på, hvad de sidste 5 år har budt på.
Skåltalerne går i gang kl. 14.30. Du kan høre borgmester i Frederiksberg Kommune Jørgen Glenthøj (K), formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune Jan E. Jørgensen, projektchef i Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret Brian Hansen Westerheim, lokal ildsjæl Morten Størup og foreningen Carpark.
Der bliver sørget for lidt bobler til talerne, og fra kl. 15.20 vil der være der musik, mulighed for at købe lidt mad og drikke og en udstilling, hvor du kan se nærmere på de projekter, som områdefornyelsen har arbejdet med.
OBS: Fra kl. 12-14 vil der ligeledes være aktiviteter i Byhaven på Fuglebakkevej og i Skolen på Duevejs fine skolegård.
I Byhaven kan du bogstaveligt talt høre om bierne og blomsterne og smage på helt lokalt produceret honning. Du kan høre om byhaveforeningen og få en solsikkespire med hjem.
I skolegården kan du bage pandekage over bål og selvfølgelig lege i den nye skolegård.
Hvor: Bispebuen
Hvornår: 9. juni klokken 14.30 – 17.00
Yderligere oplysninger kan du få på Facebook her.