Som følge af et stort pres på omsorgs- og plejepersonalet og et større antal sygemeldinger hos leverandører af hjemmehjælp i Frederiksberg Kommune, vil borgere, der modtager praktisk hjælp til rengøring i perioden 28. december til 15. januar opleve ændringer eller aflysninger i leveringen af den visiterede hjælp. Det oplyser Frederiksberg Kommune i en pressemeddelelse.
Borgere, der modtager hjælp til personlig pleje, vil fortsat få leveret hjælp svarende til det niveau, de normalt får i weekenden.
Madservice, medicinadministration samt hjælp til indkøb og vask vil ikke blive berørt af de midlertidige ændringer. Det sker – ligesom i forårets nedlukning, for at sikre, at kunne sikre levering af hjælp til de mest udsatte borgere.
Læs mere om hvilken betydning corona-krisen har for kommunens serviceydelser på www.frederiksberg.dk/corona
