Den 30. september er der endnu engang folkefest på Frederiksberg Allé, når ’Folkets Teaterpris’ for 25. gang bliver overrakt.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Alle er velkomne til prisoverrækkelsen, når det afsløres hvem af de ti nominerede, der modtager sin helt egen flise. Hele Danmark har været med til at udkåre vinderen og dermed hvem, der skal modtage Teaterflisen, der uddeles for en særlig bemærkelsesværdig scenekunst-præstation i det forgangne år.

Den traditionsrige prisuddeling på Frederiksberg er i år en ganske særlig af slagsen, da begivenheden både fejrer jubilæet for den anerkendte pris og indgår som et højdepunkt af fejringen Dansk Teater 300 År. Der er derfor lagt i ovnen til den helt store fejring ved dette års prisuddeling.

Hele herligheden løber af stablen 30. september ved det store festarrangement fra kl. 15-17 på Frederiksberg Allé. Alle er velkomne til en folkelig fejring af scenekunsten med musik, fadøl og højt humør, når vinderen får afsløret sin flise på Danmarks svar på ”Walk og Fame” – sådan som det er blevet gjort de seneste 25 år.

Se mere her. 

Fredag den 30. september kl. 15-17
Frederiksberg Allé 68

Fri entré