GENKLANGE afholder månedlige koncerter på Frederiksberg og i Gentofte. Det er koncerter for børn hovedsageligt i alderen 3-7 år, hvor der er puder på gulvet, hyggelig stemning, plads til madpakker og dansende fødder – og ikke mindst dejlig klassisk musik med profesionelle musikere, der er vant til at spille for børn.

Det er koncerter, hvor børn og musik er i fokus, hvor musikerne fortæller undervejs og giver små koncentrationsopgaver og hvor alle kan komme op og tale med musikerne bagefter og se nærmere på instrumenterne. Koncerterne varer ca. 30 min. og koster kr. 40,- pr. person over 1 år.

Da mange af GENKLANGEs læsere kommer fra hele landet, sætter de ikke længere en koncertoversigt ind i nyhedsbrevet. I stedet vil de  anbefale interesserede at gå ind på deres hjemmeside www.genklange.dk hvor hele oversigten ligger samt links til billetkøb.

Skulle der være nogen, der er interesserede i faste koncerter i jeres område og har kontakter til koncertsted og kommune, må I meget gerne kontakte os for samarbejde på
gabriella@genklange.dk

Foto ABW