Kommunaldirektør Stig Henneberg har opsagt sin stilling i Frederiksberg Kommune med udgangen af august. Baggrunden er, at Stig tiltræder en ny stilling som departementschef i Økonomiministeriet fra 1. september.

Stig Henneberg udtaler:

”Det er ikke uden vemod, at jeg nu forlader Frederiksberg Kommune efter 3 ½ fantastiske år. Jeg kommer til at savne alle kommunens dygtige og engagerede medarbejdere, som hver dag forsyner  borgere med rigtig god service. Og jeg har sat rigtig stor pris på samarbejdet med medlemmerne af den nuværende og tidligere Kommunalbestyrelse, borgmester Michael Vindfeldt og Frederiksbergstidligere borgmester Simon Aggesen.”

Borgmester Michael Vindfeldt udtaler:

”Jeg vil gerne takke Stig Henneberg for hans store indsats for Frederiksberg Kommune, og jeg ønsker ham al mulig held og lykke med den nye spændende stilling. Man skal aldrig være sur over, når man sender gode folk videre til gode steder, så det vil jeg også undlade her. Men det er klart, at vi på Frederiksberg siger farvel til en rigtig, rigtig dygtig kommunaldirektør. Processen med at rekruttere en ny kommunaldirektør vil blive igangsat snarest, ligesom beslutning om konstituering af kommunaldirektør følger snart.”

Pressemeddelelse.

Foto ABW