På fire årlige møder beslutter Frederiksbergfondens bestyrelse om en ansøgning kan opnå støtte. Ansøgninger kan indsendes løbende, og du kan læse på deres hjemmeside, hvad ansøgningen skal indeholde af formalia m.m., og hvordan du fremsender oplysningerne til fondens digitale ansøgningssystem.
Frederiksbergfonden støtter fire retninger:
- Opvækst Ansøgninger målrettet børn og unge gennem projekter, som beriger og understøtter deres dannelse, mentale sundhed og aktive bevægelse i dagligdagen.
- Livskraft Ansøgninger, der fremmer den sociale trivsel og fremtidsmulighederne for udsatte børn, unge og familier med udfordrende livsvilkår.
- Oplevelser Ansøgninger, der bidrager til en bred vifte af lokale kulturtilbud og -oplevelser, som engagerer borgere og gæster om lokale attraktioner af høj kvalitet.
- Medborgerskab Ansøgninger, der aktiverer borgere gennem fællesskaber i foreningsliv, bydele eller naboskaber og bidrager til projekter, der fremmer udvikling og udsmykning af byrum.