Sommeren igennem inviterer Frederiksberg Kommune i samarbejde med FAF Dans og FRB Dans til Sommerdans i Lindevangsparken. Udvalgte eftermiddage og aftener vil der være dans under åben himmel for alle uanset alder og erfaring.
Sommerdans er for alle, der har lyst. Man kan danse med eller bare kigge på. Det handler om danseglæde, bevægelse og fællesskab i et par gode timer. Hver gang indledes med en times undervisning på begynderniveau efterfulgt af et par timer med fri dans i dagens stilart. Sommerdans foregår på ”Scenen” i Lindevangsparken og er gratis.
Hold dig opdateret om datoer og program her på oplev.frederiksberg.dk