LYDFELTER PÅ CYKEL – en lydrejse gennem Frederiksberg af XYZ Sound Collective og KU.BE.
Kom med på en fælles cykeltur, en guidet lydkoncertrejse, omgivet af højtalere fra startdestinationen under Bispeengbuen til endestationen ved KU.BE. Oplev at føle dig fuldstændig omsluttet af lyd til koncerter i et nyt og anderledes format – udenfor i bevægelse. Det sker den 20 maj 2023.
LYDFELTER PÅ CYKEL er i alt fem små lydkoncerter på udvalgte lokationer i det offentlige rum på Frederiksberg.
Eventet kan ses som en blanding af koncert, performance og lydrejse. Lydkunstnerne fra XYZ Sound Collective udforsker spørgsmålet: Hvad er lyden af byen? Og afprøver hvordan byen opleves, når højtalerne spiller fra cykler i forskellige byrum og inviterer både deltagere og forbipasserende til et fælles møde i lydens tegn.
Få nye oplevelser på nogle, for dig, måske kendte eller ukendte steder i byen. Skab nye minder. Få en magisk oplevelse af virkeligheden, som giver dig et nyt perspektiv på din by. Prøv at lytte godt efter. Måske hører du en lyd, som du kender, eller måske vækker lyden en ny følelse i dig. Karavanens fem stop på Frederiksberg symboliserer cykelturens dramaturgi: acceleration, sammenstød, opbremsning, vendepunkt og hjemkomst.
DELTAGENDE KUNSTNERE
ULLA
Julie Østengaard
Lola Ajima
Absurdum Temporary Art
Ingvild Skandsen og Arash Pandi
LuN/A og Tanja Schlander
𝐏𝐑𝐀𝐊𝐓𝐈𝐒𝐊 𝐈𝐍𝐅𝐎
Der er i alt tre afgange med cykelturen:
Lørdag den 20. maj
Kl. 11.00
Kl. 16.30
Søndag den 21. maj
Kl. 11.00
Mødestedet er udenfor indgangen til Urban 13 under Bispeengbuen og turen slutter ved restauranten på KU.BE.
– Alle deltagere skal møde minimum 15 minutter før start med egen cykel og tøj til vejret.
– Cykelturen varer ca 3,5 timer, inkluderet pauser og er ca 6-7 km lang.
– På ruten er der indlagt en pause, hvor alle deltagere vil få lidt snacks og drikkelse at forfriske sig på.
– Efter cykelturen bliver der serveret lækker fællesspisning på KU.BE. Billet til LYDFELTER PÅ CYKEL kan købes med eller uden spisning.