Mandag den 22. maj kan du blive klogere på krigen i Ukraine, når journalister og østeuropa-kenderne Anne Haubek og Thomas Ubbesen går bag om storpolitikken og helt tæt på menneskene, som krigen berører.
Krig er en realitet i Europa i en målestok og gru, som ingen havde fantasi til at forestille sig, at vi skulle opleve i vores tid. Men hvordan er det kommet så vidt? Hvad er det, der igen har delt Europa, så øst og vest nu dårligt kan forstå og tale med hinanden?
Mandag den 22. maj kl. 19 inviterer FOF København til foredrag, hvor du kan møde journalister og østeuropa-kenderne Anne Haubek og Thomas Ubbesen, der har rejst langs den russiske grænse fra Ishavet i nord til Sortehavet og Ukraines rygende slagmarker i syd, mens krigen har raset i Ukraine.
De har mødt og talt med de helt almindelige mennesker – russere, finner, baltere, polakker, ukrainere, moldovere og mange andre – som dagligt er tvunget til at leve med fjenden, løgnen og ondskaben som nærmeste nabo.
Mød de to kendte journalister til et levende foredrag, der – med krigen i Ukraine som bagtæppe – går helt tæt på bevægende menneskeskæbner langs det 21. århundredes østfront.
Foredraget er arrangeret af FOF København.
Læs mere her: https://www.fof.dk/da/kbh/foredrag-og-debat/verden-nu/ruslands-graense/220065
Krigen i Ukraine: På rejse langs Ruslands grænse
Foredrag med Anne Haubek og Thomas Ubbesen
Mandag den 22. maj kl. 19-21
Frederiksberg Hovedbibliotek
175 kroner
Tilmelding hos FOF København via www.fofkbh.dk