Amfora Vin afholder winemakers dinner med besøg fra Italien og naturligvis med italiensk vin onsdag den 19. april.

“Amfora får besøg af en af vores italienske vinproducenter. Det sker i forbindelse med den Italienske Vinfestival i april. Her deltager en af vores italienske vinproducenter, Raffaele D’Amico, fra Podere la Villa.

Vi har spurgt ham, om han vil bruge den ene af sine aftener i Danmark på en smagning for Amfora Vins kunder, og det har han heldigvis sagt ja til.

Det er os derfor en stor glæde at invitere dig som kunde i Amfora Vin til en helt særlig aften onsdag den 19. april kl 18.30, hvor Raffaele vil dele ud af sin store viden om vin, som han har beskæftiget sig med i hele sit arbejdsliv.

Vi kommer til at smage de 3 vine, som Raffaele producerer sammen med sin kone, Ilaria Tachis i Podere la Villa, og desuden bliver der smagning fra vores anden italienske vinproducent, Principe Corsini, der er nabo til Podere la Villa. Vi serverer alt i alt en velkomstdrink samt 6 gode italienske vine til middagen.

Restaurant Frederiks Have på Frederiksberg, som vi har et rigtig godt samarbejde med omkring den slags aftener, serverer en lækker treretters middag tilpasset vinene, bestående af 2 forretter, 1 hovedret samt kaffe og sødt. Prisen for hele aftenen inkl vinsmagning er 850,- kr.

Podere la Villa er en toscansk vingård, som den verdensberømte italienske vinmager Giacomo Tachis, forærede til sin datter Ilaria. Her produceres “Pargola”, som er en moderne Chianti Classico med 20% merlot og ”Giacomo”, – en erindringsvin til ære for Ilarias far Giacomo Tachis – en 100% ren merlot vin. Og så en ny Rosé ’Rintocco’ på Cabernet Sauvignon.

Principe Corsini producerer både de klassiske og de morderne Chianti Classico’er og har desuden marker i Maremma-regionen ved den Toscanske Middelhavskyst. Vi smager Chianti Classico’er og Suptoscaner, samt IGT Vermentino

Begge vinhuse holder til i San Casciano in Val de Pesa, få kilometer sydvest for Firenze. Alle aftenens vine importeres af Amfora Vin. www.amforavin.dk

Restaurant Frederiks Have er en mindre, intim restaurant, der med erfarne kokke og kompetente tjenere vil give os en god restaurantoplevelse. Restauranten ligger på Virginiavej 1, Frederiksberg.

Bindende tilmelding og betaling senest den 3. april Skriv til ole@amforavin.dk og overfør 850,- kr pr deltager til Amfora Vin på vores konto i danske bank, regnr: 3409 konto 0011786804 eller mobile pay 782839

Giv gerne besked om allegier og spisevaner ifm. tilmelding.”

Foto: ABW