Sommer og sol er for mange lig med fest og socialt samvær samt et glas eller to med familie og venner. Men bliver promillen for høj, skal man holde sig fra løbehjul og i stedet vælge taxi til hjemkørslen.
Det mener TIER Mobility og Dantaxi, der råder over hhv. 800 el-løbehjul og 1.000 taxier i København og på Frederiksberg. Tiltaget mellem de tohjulede og de firhjulede hilses velkommen på Rådhuset.
I foråret indledte de to transportselskaber TIER Mobility og Dantaxi et samarbejde for at undgå kørsel i påvirket tilstand på TIER’s delecykler. Nu udvides samarbejdet til at omfatte TIER’s 800 el-løbehjul, der netop er sat på gaden i København og på Frederiksberg.
Hvis du har drukket, skal du tage taxi i stedet for løbehjul
Som resultat af samarbejdet spørges aktive brugere på TIER app’en, torsdag til søndag i tidsrummet mellem 22.00 og 05.00, om de har drukket alkohol – hvis “ja” bliver de henvist til Dantaxi’s app og tydeligt instrueret i ikke at tage et TIER løbehjul hjem.
– Vi er glade for at udvide samarbejdet med Dantaxi. Sammen har vi udviklet en løsning, der ikke bare tilskynder folk til at lade løbehjulet stå, men også gør det nemt at vælge et sikkert og ansvarligt alternativ. Det er i alles interesse at undgå spirituskørsel. Vi ønsker ikke at se nogle, komme til skade på et løbehjul, siger TIER’s Regional City Manager i Danmark, Frederik Heesch Hansen.
At to virksomheder, der ellers er i konkurrence, er gået sammen om at mindske spirituskørsel, bliver hilst velkommen på Københavns Rådhus:
– Det er virkelig positivt, at to ellers konkurrerende virksomheder er gået sammen om at få københavnerne sikkert hjem. Det er nemt at hoppe på et el-løbehjul, når man skal fra A til B, men de bør bestemt ikke bruges, når man har indtaget alkohol, udtaler Louise Theilade Thomsen, medlem af Teknik- og miljøudvalget for Venstre.
Samarbejdet er ikke kun begrænset til TIER’s løbehjul og delecykler i København. Men er også virksomt i Herning og Odense.
Om Dantaxi
Dantaxi er Danmarks største taxiselskab. I København har Dantaxi 1.000 taxier tilknyttet. På landsplan har Dantaxi 1.800 taxier, hvor 310 af taxierne kører på el.
Dantaxi er en del af Moove Group, der blev dannet i april 2022 med det formål at skabe en moderne, konkurrencedygtig mobilitetsvirksomhed, der ikke er begrænset til bestemte transportformer. www.dantaxi.dk
Om TIER Mobility
TIER Mobility er verdens førende udbyder af delt mikromobilitet, med missionen: Change Mobility for Good. Ved at tilbyde folk en række delte, lette elektriske køretøjer, fra el-løbehjul til elcykler og el-knallerter, drevet af TIER Energy Network, hjælper TIER byer med at reducere deres afhængighed af biler. TIER, der blev stiftet i 2018 af Lawrence Leuschner, Matthias Laug og Julian Blessin, har sit hovedsæde i Berlin og er i øjeblikket aktiv i mere end 500 byer i 28 lande i Nordamerika, Europa og Mellemøsten. Med et fokus på at tilbyde den mest sikre, rimelige og bæredygtige mobilitetsløsning har TIER været klimaneutral siden 2020.
TIERs investorer omfatter SoftBank Vision Fund 2, Mubadala Capital, Northzone, Goodwater Capital og White Star Capital. For mere information, besøg www.tier.app