Fra 1. maj 2022 kan man igen besøge Bakkehusets kulinariske Orangeri, som ubetinget er én af hovedstadens mest stemningsfulde oaser!
I den anmelderroste frokostrestaurant kan man nyde forskellige kulinariske serveringer i smukke historiske omgivelser med mistbænke, æbletræer og duftende roser.
I Bakkehusets Orangeri tages der udgangspunkt i historiske opskrifter og metoder, tilpasset moderne smagsløg. Her er alt lavet fra bunden af kokken Anne Sofie Berlin, som har ladet sig inspirere af, hvad der blev serveret på Frederiksberg i 1800-tallet. Orangeriet tilbyder et moderne take på dansk klassisk smørrebrød, smagfulde desserter samt drikkevarer leveret af nogle af markedets bedste producenter.
Historien skal opleves og indoptages med alle sanser
I guldalderen summede Bakkehuset af liv og samtaler hos ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek, som åbnede deres hjem for datidens forfattere, kunstnere og videnskabsfolk.
Ved at kombinere et besøg i Orangeriet med et besøg i Bakkehuset autentiske stuer, samt en vandring i vores historiske have opnås et både sanseligt og stemningsfuldt indblik i madvaner og livsformer på 1800-tallets Frederiksberg.
Ved fremvisning af bon fra Orangeriet, opnås 20% rabat på entrébilletten til Bakkehuset eller Frederiksbergmuseernes fællesbillet (dog kun gældende samme dag!)
Orangeriet, Bakkehuset
Rahbeks Alle 23, 1801 Frederiksberg
Åbningstider:
Tirsdag – Fredag kl. 11-18
Lørdag – Søndag kl. 11-17
Mandag lukket