What Remains, Becomes – A Botanical Reflection on Healing and Renewal
En levende soloudstilling af Karen Dulong – 15. november til 18. december
GALERIA 18’s stifter og kurator Karen Dulong træder frem som udøvende kunstner og inviterer publikum ind i en personlig proces af forandring og fornyelse.
Fra den 15. november kan besøgende opleve, hvordan Karen maler direkte på genanvendt stof og papirsposer – materialer, der bærer spor af omsorg, arbejde og hverdagsliv.
Gennem disse brugte materialer opstår små botaniske studier; skrøbelige men vedholdende, som afspejler naturens cyklus af forgængelighed og fornyelse.
Med udstillingen undersøger Karen, hvordan noget uperfekt eller kasseret kan blive et sted for eftertanke og nyt liv. Arbejdet spejler hendes egen praksis med at skabe og hele – mens hun lever med den kroniske tarmsygdom Morbus Crohn’s – og viser, at der stadig kan findes skønhed og håb i det, vi ellers ville kassere.
What Remains, Becomes handler om at få det bedste ud af det, man har – om at blive ved med at skabe, selv når tingene ikke går som planlagt. At give plads til blødhed, heling og vækst – i kunsten såvel som i livet.
Om Karen Dulong
Karen Dulong er dansk kunstner, kurator og grundlægger af GALERIA 18, et varmt og inviterende galleri på Værnedamsvej i København, der præsenterer unge, upcoming kunstnere.
Hendes arbejde kredser om transformation, følelser og den skønhed, der findes i det uperfekte.
Gennem maleri og materialegenbrug forvandler hun hverdagens fragmenter til refleksioner over omsorg, modstandskraft og menneskelig udvikling.
Hun har en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Copenhagen Business School.
Events
6.december – kl. 10.00–16.00
Lav dit eget julekort (60 DKK)
Som en del af Værnedamsvejs julemarked inviteres du til en hyggelig, kreativ stund midt i Karens blomstrende installation – og du kan tage dit eget håndmalede kort med hjem.
18.december – kl. 16.00–20.00
Fernisering – What Remains, Becomes (Gratis)
Kom og fejr den endelige installation med mad, drikke og musik – en aften med kunst, musik og nærvær, hvor vi fejrer den rejse, værkerne har været på sammen.

Pressefoto




