I juni og juli måned spurgte analysefirmaet Megafon, på vegne af Frederiksberg Kommune, 4.000 tilfældigt udvalgte borgere, om deres oplevelse af den kommunale service.

Der er blevet spurgt til miljø og grønne områder, dagtilbud og skoler, ældreområdet og meget mere. Alle områder har opnået en bedømmelse, der ligger over middel, og særligt service på rådhuset og byens grønne områder får en flot karakter af borgerne.

Undersøgelsen målte også tilfredsheden i andre kommuner, og det viser, at Frederiksbergs borgere generelt er mere tilfredse med deres kommune end landsgennemsnittet på langt de fleste områder. Det er stort set samme billede, som i den sidste borgerundersøgelse fra 2019.

Borgmester Simon Aggesen (C) glæder sig over resultaterne og takker de borgere, der har taget sig tid til at besvare undersøgelsen.

I løbet af august og september skal samtlige udvalg og kommunalbestyrelsen drøfte undersøgelsens resultater og betydningen for de enkelte udvalgs arbejde fremadrettet.

Læs borgerundersøgelsen på frederiksberg.dk/borgerundersoegelse

Foto: ABW