Ewalds 
Allegade 24A
2000 Frederiksberg
5132 0151
info@ewalds-frb.dk

Book bord 

Følg Ewalds på Facebook 

Åbningstider
Åben tirsdag til søndag fra kl. 10.00. Køkkenet åbner kl. 11.00. Aftenkortet serveres fra kl. 17.30. Tirsdag-torsdag lukker brasseriet kl. 23.00, fredag og lørdag kl. 24.00 og søndag kl. 22.00. Køkkenet har lukket mellem 16:45 og 17:30

Kom som du er
På hjørnet over for Frederiksberg Rådhus, hvor Allegade bliver til Falkoner Allé, finder du Ewalds – et fransk brasserie med høj hyggefaktor og virkelig velsmagende mad. På menuen er franske klassikere som hvidvinsdampede moules frites, rørt tatar og steak med sauce bearnaise. Disse klassikere suppleres af snack-retter som rillette, kroketter og vafler med serranoskinke.

Stemningen er stilren men uformel – her kommer man som man er.

Nostalgi og kvalitet
Indehaver Søren Ewald Fossum henter inspiration fra køkkenerne på Le Sommelier, Gorilla og Bistro Central, hvor han tidligere har været køkkenchef. At have kontrollen over eget køkken har været en drøm, siden Søren gik i lære hos sin morfar Slagter Lund.

Ewalds åbnede i foråret 2018 efter en total renovering af rummene, som nu er smagfuldt indrettet og leder tankerne til en svunden tid. Bemærk f.eks. dørhåndtaget, når du træder ind ad døren. Det er et arvestykke fra Sørens morfar, der åbnede Slagter Lund i 1952; selveste dén kødøkse, morfar brugte.

Står du i baren, så kig op – den lille fine lysekrone er et smukt arvestykke fra Sørens mormor.

Frankrig møder Frederiksberg
Alt ved indretningen – inde og ude – signalerer tydeligt, at man ikke går på kompromis med kvaliteten. Søren var ikke i tvivl om, at dette var stedet han ville købe, også selvom der skulle gøres meget, inden Ewalds kunne slå dørene op for offentligheden. Der er nu plads til 46 spisende gæster hos Ewalds, men hvis du bare vil have en kaffe to go, kan det også lade sig gøre, og du kan også vælge kaffe to go vegan style.

”Jeg håber, at EWALDS bliver et uformelt og hyggeligt sted, hvor lokale Frederiksberg-borgere kommer ind fra gaden og spiser en hurtig frokost eller snupper en kaffe og croissant i formiddagssolen. Om aftenen kan man kigge forbi til et glas vin og dele lidt snacks før en tur i teatret eller biografen, eller man kan invitere kæresten på franske klassikere som moules frites og steak bearnaise,” udtalte Søren Ewald Fossum ved åbningen.

Et rigtigt hyggeligt sted
På sin Facebookside nærmest vælter Ewalds sig i femstjernede anmeldelser, ogvi bringer her et lille udpluk:

”Flot indrettet og god atmosfære. Vi oplevede en god aften, hvor betjeningen var i top!” – Martina

”Mad, der smager af noget og glæder både øjne og mund. Ingen kompromis på råvarer. God stemning og smilende betjening. Man føler sig godt tilpas. Bliver helt sikkert vores nye lokale stamsted” – Veiga

”Fantastisk stemning, gode cocktails og endnu bedre mad! Og hyggeligt personale” – Benjamin

”Et rigtig hyggeligt lille sted, hvor maden er i top og hvor servicen bare spiller. Det kan varmt anbefales” – Steffen


sølvpartner