Bodrum Pizzaria
Smallegade 56
2000 Frederiksberg
38 88 88 50

Følg Bodrum Pizzaria på Facebook

En ny duft i pizzabageriet
Den liflige duft af friskbagt pizza breder sig på Smallegade en varm sommeraften, hvor folk er på vej hjem fra en lang arbejdsdag og ikke orker stå i køkkenet. Pakkerne med pizza, burgers, pastaretter og sandwich langes over disken i en lind strøm.

Den 1. september 2017 fik Bodrum Pizzaria en ny dynamisk ejer. Efter længere tids overvejelser blev Orhan Alp overtalt af sin bror Murat til at gå all-in i pizzabageriet. ”Min bror blev ved med at tale om det, så jeg besluttede mig for at prøve det af”, fortæller Orhan, der ni måneder senere, hvor Dit Frederiksberg møder ham i forretningen, ikke ligner en mand, der har fortrudt sin beslutning.

Det er gået strygende, og både kunder, leverandører, medarbejdere og naboer har bemærket fornyelsen. Efter overtagelsen har Orhan Alp fået malet hele butikken, sat et stort fladskærms-tv op samt en stor menutavle. I skrivende stund er Bodrum Pizzaria også ved at få designet en ny hjemmeside.

Rar stemning, god service
Der er en god stemning på Smallegade omkring det fornyede pizzaria. ”Det er altid hyggeligt, når man kan få en god snak eller bare hilse på de andre butiksejere”, siger Orhan Panuk, der kommer alle i møde med et smil og servicemindethed. Service-genet er i tip top-stand efter først fem år i bilbranchen, og de seneste 20 år på markedet for fastfood, hvor Orhan har hjulpet til i forskellige pizzarier og kebabsteder.

Han har fem ansatte, der arbejder på forskellige tidspunkter, så kunderne kan få takeaway efter behov. Bodrum Pizzaria laver så meget som muligt fra bunden, såsom tomatsauce, lasagne, pesto, hvidløgsolie, burger, burgerbrød, pitabrød, dürümruller og chillisovs. Dette højner smagsoplevelsen og følelsen af at spise noget ”hjemmelavet”.

Vegetarer er velkomne
Hos Bodrum Pizzaria får man alle klassikerne, men også nogle nye og trendy lækkerier er på menuen. Er man ude efter en lidt speciel pizza, skal man gå efter den der hedder “Hvid Pizza” lavet med kartoffel, rosmarin og olivenolie. Er man vegetar, kan man også sagtens bestille mad fra pizzariaet på Smallegade, sølvpartner på byportalen. Kunderne kan tage maden med sig, men de er også velkomne til at nyde maden på stedet. Hvis man ikke kan spise sin mad op, kan man altid få en doggiebag med hjem.

Kunderne siger…
Følg Bodrum Pizzaria på Facebook, hvor du kan få skærpet din appetit og hvad kunderne skriver…

”Fantastisk service … konge pizza… klap jeres pizzabager på skulderen” – Ivan

”Dejlig service og rigtigt god mad. Kan godt anbefales” – Eric

”Super lækker mad og fantastisk service. Tip top kundeminded” – Botan