Varm op med STORMs satirequiz – inden juletoget brager afsted med jer, I bliver festmætte og får ansigtskulør så rød og hvid som flagguirlanden af at spise og drikke. Det sker torsdag den 4. december kl. 19-21

Museet har sammensat fire temarunder proppet med nisser, granguirlander og bjældeklang. Men især skarpe spørgsmål om julesatire, julekalendere og humor. Kan I for eksempel huske, hvad Frank fik i julegave et år i Klovn, og ved I alt om voksenjulekalendere og julemusik?

Udover æren er der selvfølgelig præmier på højkant til vinderne!

Satirequiz på STORM / Nisser, granguirlander og bjældeklang

Foto: ABW