
Nogle vine kommer ind på hylden og forsvinder igen. Andre bliver stående, fordi kunderne bliver ved med at hente dem. Det er sådan, en Holte Vinlager-klassiker bliver til. Her handler det ikke om smarte etiketter eller nye trends, men om vin, kunderne faktisk har lyst til at købe igen.
Dagens to favoritter kommer begge fra Sydfrankrig, hvor sol, velkendte druer og dygtige producenter giver masser af smag, uden at prisen følger med. Den ene har været en del af sortimentet siden 1997, mens den anden har fået hele 90 point af James Suckling. Det er to gamle kendinge, som altid har masser at byde på til prisen!
Beauvignac Chardonnay 2025, Languedoc
Vi fandt denne vin på Vinexpo i 1997, og den har været vores mest solgte europæiske hvidvin lige siden. Den ekstra modning på vinstokkene giver gule frugter, blomster og en cremet fylde, selvom der ikke bruges egetræsfade. Server den godt afkølet til fisk, kylling eller bare som den er!
Pris: 79 kr. v/6 stk. (Pr. fl. 99 kr.)
Jean-Louis Grande Réserve Côtes du Rhône, 2022, Sydrhône
James Suckling har givet 90 point, og blandingen består af 50% Syrah, 40% Grenache og 10% Mourvèdre. Smagen er tør og fyldig med røde blommer, modne hindbær, bløde tanniner og en let krydret afslutning, der bliver hængende længe. Find braisergryden frem eller skær et godt stykke kraftig ost!
Pris: 89 kr. v/6 stk. (Pr. fl. 119 kr.)
Sydfrankrig er et oplagt sted at lede, når man vil have meget vin for pengene. Området har sol nok til at modne druerne, hvilket giver vinene masser af frugt og fylde uden dyr fadlagring. Languedoc, som ligger langs Middelhavet, er et af Frankrigs største vinområder, hvor både lokale og internationale druer dyrkes. Det varme klima sikrer en blød og cremet stil, også uden egetræ.
Kooperativerne i Sydfrankrig har også spillet en stor rolle i at sikre kvaliteten. Her går flere druedyrkere sammen om kælder, udstyr og vinmager, hvilket muliggør seriøs kvalitetsarbejde uden at hver producent skal bære hele omkostningen alene. Kooperativet bag Beauvignac blev grundlagt i 1932 og har holdt kvaliteten høj lige siden!
De sydfranske klassikere handler ofte om modne druer, veltænkte blandinger og producenter, der ved, hvordan prisen skal holdes nede. Derfor kan både Chardonnay og Côtes du Rhône stadig levere kæmpe smag på en helt almindelig hverdag, år efter år!


