Søndag d. 5. februar inviterer Børneulykkesfonden til en sjov og underholdende dag med Kids Bingo Banko 2023.

Lad tallene rulle og spids ører, når underholdende bankomestre sørger for sjove nummertrækninger og deler præmier ud til de mange heldige vindere i et forrygende morsomt bankospil for hele familien. I spiller også med sidegevinster, så tag din mor, kæreste, søster og bedste under armen og kom med. Alle er velkomne – uanset alder.

Der vil være masser af sjove indslag i løbet af dagen, og der vil være meet & greet med Rasmus Klump og Bamse. Præmierne er doneret af vores sponsorer, blandt andre LEGO, My Little Pony og Nerf.

Det er Børneulykkesfonden, der står bag Kids Bingo Banko, og overskuddet går ubeskåret til fondens forebyggende arbejde med at forhindre ulykker blandt børn.

For flere oplysninger, så klik dig videre her og se hvordan du kan købe billetter.

PR-foto Børneulykkesfonden