Kender du en person, forening, organisation eller virksomhed, som har ydet en ekstraordinær eller nytænkende indsats for borgere med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og som har været med til at lette hverdagen for disse borgere på Frederiksberg? Så er det nu, du skal indstille din kandidat til kommunens årlige handicappris.

Prisen består af en præmie på 10.000 kroner, og skal være med til at anerkende en særlig indsats til gavn for borgere med handicap.

Fristen for indstilling til Frederiksberg Kommunes Handicappris er den 3. oktober.

Prisen uddeles ved at festligt arrangement fredag den 3. december klokken 14.00-16.00 på Magneten, Bernhard Bangs Allé 43, 2000 Frederiksberg.

Du kan læse mere om, hvordan du indstiller til Handicapprisen på: frederiksberg.dk/handicapprisen

Foto: ABW